Developing Authentic Life & Leadership

Referencer:

“Jeg har mødt Kasper, hvor han i rollen som proceskonsulent, har stået med ansvaret for at bringe klarhed, fremdrift og engagement ind i grupper, typisk når det gælder samarbejde og kommunikation. Med sin intensitet og blik for gruppedynamikker og adfærdsmønstre, er Kasper knivskarp til at sætte fokus på ressourcer og løsninger – og han slipper bestemt ikke grebet om deltagerne og processen før målet er nået. Og frem for alt evner han at formidle sin viden og sit stærke personlige engagement på en imødekommende og empatisk facon, hvilket gør at også de svære temaer kan drøftes i en tryg og tillidsfuld atmosfære”.

Jesper Schwarz, HRD Manager


Er du klar ... til en forandring? PDF Udskriv Email

Vil du være tryg ved det du kender, eller lykkelig ved det du ikke kender ?

Forandringer er ”in” og der skrives rigtig meget om det. Det er ikke så sært i vores hastigt omskiftelige samfund, at det er et krav at ændre sig i takt med at omverdenen skifter. De fleste ledere har da også indset, at det at kunne facilitere forandringer for sig selv og andre, giver betydelige fordele for dig som leder og den organisation eller det system du er en del af.

Hvis du som jeg, har arbejdet som leder, coach og i det hele taget været ansvarlig for udvikling af mennesker – eller i øvrigt har læst bare en smule om emnet - vil du også have erfaret, at forandring kan være svært. Om det så drejer sig om forandring rent organisatorisk, professionelt eller personligt.


Forandringer på forskellige måder

Der er jo mange former og termer der beskriver det: ændring, udvikling, transformation, læring, vækst mv. Selvom ordene har forskellige definitioner og der er nuanceforskelle, er der, som jeg ser og fornemmer det, fælles for dem alle, at det drejer sig om, at bevæge sig fra et sted til et andet. Fra der hvor du eller din organisation befinder sig, til der hvor du ønsker eller bliver nødt til at være. I NLP termer, at bevæge sig fra Present State (nuværende stadie) til Desired state (ønsket stadie).


Hvad er det essentielle og kernen i forandringer?

Her vil det nok ikke være så tosset, at trække på den viden og indsigt der besiddes af John P. Kotter, da han er bredt anerkendt for, at være en førende ekspert i organisationsforandringer. I hans bog ”The Heart of Change”, søger han netop at finde ind til essensen af forandringer, uanset om det er individuelt eller på organisatorisk niveau. Han beskriver 8 trin, som excellente forandringsagenter anvender ved succesfulde forandringer … som jeg ikke vil bruge tid på her, men blot konstatere, at essensen er, at det enkelte menneske skal ændre adfærd. Og det er noget af det centrale i, hvorfor det er så svært at gennemføre forandringer med succes.

For det er kendt viden, og vist videnskabeligt, at forandring og ændring af adfærd gør ondt. Rent bogstaveligt talt. Det fremgår f.eks. i artiklen ”The Neuroscience of Leadership”, hvor det beskrives hvordan hjernen gør modstand, fordi enhver forandring betyder, du bliver nødt til at ændre nogle mønstre og vaner, der ligger dybt i den del af hjernen, der besidder alle de automatiske ubevidste processer. Tænk blot på den gang du lærte at køre bil, og hvor svært det var at holde styr på alle indtryk og beherske alle dele af bilen på en gang. Men da du først havde lært det, behøvede du ikke længere at tænke så meget over det. En forandring af adfærd svarer rent neuralt til, det tidspunkt hvor du prøvede at lære at køre, og var totalt overvældet over alle de nye indtryk.

Så hvad styrer adfærd, når det nu er den, der skal ændres for at have succes med forandringer? Det er selvfølgelig følelser, tanker, overbevisninger, værdier og din erfaring, der afgør hvordan du reagerer og handler i en given situation. Alt samme noget der er med til at definere os som person. Så for at ændre adfærd må du ændre dine tanker og følelser.

Som en af verdens ypperligste business trænere Dr. Joseph Riggio en gang har sagt, til en klient der ville ændre sit liv:

Det kan DU ikke. Hvis du vil ændre dit liv, må DU ændre dig, for du kan ikke være den samme du er NU, og opnå det du ønsker. For at ændre dit liv må DU også ændre dig, og være en anden.

Det er jo det centrale problem, som vi står over for som ledere, coaches, trænere og andre, der arbejder med at ændre folks adfærd. Vi arbejder med at ændre mennesker, og så er vi tilbage ved smerten ved forandringer.


Hvordan kan du ændre din egen eller andres adfærd?

Metoderne er mange, og nogle er mere effektive end andre. Den metode eller model jeg kender bedst er NLP - Neuro Lingvistisk Programmering, der er globalt anerkendt for at være en af de bedste teknologier til, at skabe dybtliggende forandringer hurtigt og effektivt. Specielt et par metoder virker ekstra overbevisende, og jeg har set mange psykologer og erfarne ledere blive meget imponeret over elegancen og effektiviteten ved disse metoder.

Der er nogle centrale punkter, som ikke bare NLP, men også den etablerede videnskab peger på, der virker bedst - det som hjernen ”synes bedst om”. Altså som vi som mennesker og dynamiske systemer, rent genetisk og neuralt er bygget til. Det drejer sig om, at fokusere på løsninger frem for problemer. At lade folk komme med deres egne løsninger og svar, og derefter holde dem fokuseret på deres indsigter. Det er ikke bare tilfældigt slynget ud fra en eller anden overbevisning. Det er resultatet af den nyeste hjerne forskning jeg fremlægger her. Det har været nævnt før, men efterhånden er der rigtig meget der understøtter disse udsagn rent videnskabeligt … et faktum, at det er sådan det er.

Lyder det meget som coaching? Det synes jeg også. Og det er formodentlig en af de grunde til at coaching som udviklingsmetode har fået så meget succes. Specielt dem, der fokuserer positivt på løsninger, ressourcer, muligheder frem for den klassiske problemløsningsmetode. Coaching virker, fordi vores hjerne er bygget til, og trives bedst med forandringer ved hjælp at den metode. Du kan også anvende denne fremgangsmåde til dig selv, når du beslutter, at gå i gang med at ændre dit liv, så det bliver endnu bedre.


Nogle af de centrale punkter

1. Glem hvilke problemer du tror, du har … du ved jo godt inderst inde, at der ikke for alvor findes problemer. Hvis du kan gøre noget, er det jo ikke et problem. Hvis du ikke kan, er der jo ingen grund til at bekymre sig (og hvad betyder det i øvrigt i forhold til verden og dit liv som en helhed?)

“Sometimes people say, One day you are going to look back at this and laugh. My question is: Why wait?” – Richard Bandler

Find ud af hvad du ønsker … at opnå i dit liv både professionel og personligt, og gør dig helt klart hvordan det vil være, at være der … hvor du har, hvad du ønsker. Hvordan vil det se ud, føles, lyde og hvad siger du til dig selv? Når du har det svar, vil du også vide, hvornår du er der. Du har dit bevis, for at det rent faktisk er sket. Tænk over det: Hvordan vil du vide, at du har det du ønsker?

2. Find selv svarene på, hvad der skal til for at komme dertil. Hvilke handlinger, ressourcer, handlinger m.v. bliver nødt til at være til stede, hvad skal der ske, og hvad har du lyst til? Hvad er for dig det første lille simple skridt mod målet? Sådan helt konkret. Hvad kan du NU gå i gang med?

3. Begynd så at gå efter de mål, der bedst muligt understøtter dig i, at få det til at ske. Hold dig fokuseret på målet. Det er sådan, at der hvor du ligger dit fokus og din energi, er der, hvor du får dine resultater. Det er derfor du ikke skal fokuserer på, hvad der kan gå galt, men se på mulighederne. Gå efter dit mål. Hold fokus og du vil se og fornemme fremgangen!

Det gælder om, til en hver tid, at vide hvor du er, og hvad det næste bedste skridt er, der kan bringe dig videre. Hvert skridt vil sætte yderligere skub i din transformationsproces, og efterhånden vil du fungere som et selvforstærkende system. Succes er ikke at nå dit mål (selvom det også er rart). Succes er, at kontinuerligt og konsistent, at gå i den rigtige retning. Der er også det, der giver tilfredsheden og lykke i livet. At bevæge sig i den retning, du ved, der understøtter dig i at være dig selv og opnå dine drømme.

”The only person who is educated is the one who has learned to learn … and change”.
– Carl Rogers, Freedom to learn

… få det til at ske …

Kasper Bas Svendsen

 
InToPeople v/ Kasper Bas Svendsen - Mail: kasper@intopeople.dk - Tlf.: +45 2611 5355 - Adresse: P. Mogensensvej 14, 3400 Hillerød