Seneste Artikler
Referencer:
Kasper er først af alt dedikeret. En smuk sammensætning af sans for top kvalitet i alle processer og et brændende hjerte for alt, hvad han giver sig i kast med. Kasper er tro imod sig selv. Hvis han siger JA, så gør han det. You can count on him. En enestående egenskab i en verden i forandring. Kasper, it has been a pleasure!”
Mette Ziegler, Chefkonsulent og Coach
| Hvad er meningen ... ? |
|
|
|
| Lørdag, 24. Juli 2010 20:54 |
|
Er spørgsmålet hvor du skal hen, eller hvilken retning du vil gå ? Et spørgsmål, der på ét niveau er rørende banalt og på et andet niveau eftertænksomt dybt … og svaret kan være transformerende for vores liv, og måden vi vælger at forvalte det på. De fleste af os drøner derudaf gennem barndom, skole, karriere, ægteskab og familiedannelse m.v. … kort sagt gennem livet … uden at tage et bevidst valg om, hvad vi vil bruge det til. Hvad er det du vil opnå i livet? Ting sker, muligheder og forhindringer dukker op og vi driver med strømmen alt imens vi synes, vi styrer. Men hvordan kan vi styre, hvis vi ikke kender vejen eller retningen? Realiteten er desværre at rigtig mange mennesker vælger ikke at gå den vej eller retning de er bestemt til … eller som de dybest set ønsker at bevæge sig hen imod. Det trods de fleste af dem godt ved hvad de drømmer om allerinderst inde. Måske helt konkret og bevidst med en vision og præcis følelse. Måske blot som en vag fornemmelse, idé eller utydeligt billede på et mere ubevidst plan. Uanset hvilke, er der noget, der driver dig … en passion … en livsmission eller livsdrøm, eller en forskel du ønsker at gøre i verden. Noget du kan se tilbage til, når du ligger på grænsen til det ukendte, og kan have en fornemmelse af, at du gjorde. Noget du kan være stolt af. Så hvad er det for et aftryk, du ønsker at sætte, og hvilket billede af dig selv vil du efterlade?
VÆR AUTENTISK Du kender eller har sikkert hørt folk fortælle om det, de gerne vil. MEN de ”skal” liiige ordne noget / gøre noget eller siger ”når jeg bliver pensioneret” skal jeg virkelig i gang med det, jeg brænder for. Hvem siger egentlig, at de SKAL – det er vel noget de selv bestemmer? Nå, men mit spørgsmål til dem … og måske til dig er … hvorfor vente? Hvorfor ”skal” det være senere / efter / når du bliver gammel … er det ikke sikkert, du kan gøre det du gerne vil … eller overhovedet er her til at gøre det. Hvorfor ikke gå i gang NU, og tag den beslutning NU! For i virkeligheden er det ikke mere, der skal til. EN beslutning hvor du virkelig sætter dig ind i hvordan det vil være, når du lever din drøm. Oplever hvordan den ser ud, og hvordan den føles, så du allerede nu ved hvordan det er … og så få det til at ske. En af mine grundlæggende værdier er, at du ikke bør lade dig begrænse, og gøre hvad du tror du bør gøre, skal gøre eller hvad samfundet mener er den rigtige norm. Lige fra barnsben og gennem skolen er vi ”opdraget” til at gøre hvad ”MAN” mener er det rigtige. Jeg mener på et dybt inderligt plan, du skal være autentisk og identificere sig med dit inderste, så du gennem livet besidder integritet og er tro mod dig selv, hvad det så end er. Jeg skal ikke undsige mig fra at tænde på titler og kommercielle begreber, og i virkeligheden er det jo ikke uddannelse, titel eller hvad du arbejder med, der definerer dig som person … eller mig. Det er din personlige kerne og din retning i livet du (forhåbentlig) vælger at følge. Først når du starter dér, tror jeg på, at du kan VÆRE … i livet … og du kan derefter begynde at GØRE noget. Mere præcist gøre det, der skal til, så du kan opnå det, du ønsker og kommer derhen, hvor du gerne vil.
DIN PERSONLIGE KERNE Når du finder ind til din Personlige Kerne, vil du opleve en ”tilstand”, hvor det er nemt at tage beslutninger, der både tilgodeser dig selv og dem du er en del af. På den måde kan du leve som du vil – ikke på bekostning af andre – men sammen med andre og have en dybtliggende følelse af komplet intentionalitet i dit liv, så du vil have en klar idé om hvor du er og hvor du vil hen. Når du har kontakt og opererer ud fra din personlige kerne, vil du opleve, du er autentisk og du kan begynde at bemærke muligheder og styrker i livet, der understøtter den du er og din livsdrøm. Du vil vide, hvordan du organiserer dig, opererer igennem og fra din personlige kerne, så du uden kompromis vil begynde at starte med at skabe det rigtige liv for dig, der er kongruent med din kerne og således opnå autenticitet hos dig selv og dem og de systemer du er en del af. Så budskabet er, at du bør finde ind til DIN personlige kerne og derfra afdække hvad DU vil med dit liv. Det vil give dig retning i livet, og en måde at navigere på. Når du ved HVEM du er og HVAD du vil, kan du til hver en tid holde dine muligheder op mod disse pejlemærker, og det vil være lettere for dig at træffe beslutninger, der tilgodeser dig og det du vil. Ikke alene vil det gøre det lettere for dig, at træffe de rigtige beslutninger – det vil også betyde du bemærker de muligheder de understøtter dig i at være den du gerne vil være, og det du gerne vil. Alt sammen vil medvirke til din succes både personligt og professionelt. God fornøjelse! “I don't believe people are looking for the meaning of life as much as they are looking for the experience of being alive”. – Joseph Cambell
... få det til at ske ... Kasper Bas Svendsen |







