Developing Authentic Life & Leadership

Referencer:

“Kasper is a fantastic person and a great teacher and coach and I have learned a lot from him. In coaching sessions he has the ability to bring you the right way without pushing you. He is very dedicated and always ready to help no matter how busy he is. I can highly recommend Kasper.”

 

Helen Gall Jønson, Test consultant


Positiv Psykologi & Coaching PDF Udskriv Email
Lørdag, 5. juni 2010 06:53

Coaching som begreb er jo meget oppe i tiden. Det samme er Positiv Psykologi. Hvorfor er det, der tales så meget om det? Og hvorfor nu nævne det sammen … det er jo ikke det samme, eller ...?

Jeg vil komme med et bud på nogle af de spørgsmål. Kort sagt: grunden til, hysteriet er: Fordi det virker. Det giver resultater. Både Coaching og Positiv Psykologi, på hver sin måde. Når det anvendes sammen virker det endnu bedre. Det giver excellente resultater.


HVAD ER COACHING FOR MIG?

Coaching kan være en oplevelse, der ændrer dit liv og er essentielt set en proces til at realisere dit potentiale, så du kan opnå succes både personligt og professionelt. Grundlæggende går det ud på, at bringe dig fra din nuværende situation til din ønske situation – fra hvor du er, til hvor du gerne vil hen, så du kan opnå dine mål og ønsker. Måden eller processen det foregår på, varierer og afhænger af din unikke person og situation samt personligheden, stilen og kompetencerne hos din Coach.

For mig er det ikke nok, at vi bare taler sammen. Coaching skal føre til en ændret adfærd, der understøtter dig i din udvikling. Føre til, at du GØR NOGET. Det er afgørende for mig, at coaching sikrer, at du rent faktisk gør det der skal til, så du kan opnå dine ønsker. Hvis du blot er ude efter at snakke, og ikke vil skabe nogle resultater, så er det ikke mig, du skal anvende som coach. Det vil være spild af god tid og penge. Hvis du derimod har et ønske om, at der skal ske noget, er det en anden sag. Hvis du har ønsker og mål og beslutter, at nu er det tid, så tag kontakt, så vi kan gå i gang og … få det til at ske

 

HVAD HAR POSITIV PSYKOLOGI MED COACHING AF GØRE?

Positiv psykologi drejer sig helt grundlæggende om at holde fokus på styrker, ressourcer og muligheder i modsætning til den traditionelle kliniske psykologi. De psykologer der arbejder med positiv psykologi ligger normalt vægt på, at det er et supplement til den kliniske psykologi. Som det populært siges: ”Build whats strong, fix whats wrong”, som et udtryk for denne sammenhæng.

Udgangspunktet er, at fravær af ulykke er ikke det samme som tilstedeværelse af lykke. Lykke og ulykke ligger altså på hver sin skala, hvilket i øvrigt er blevet påvist af mange studier. Derfor gøres der op med den traditionelle ”problemløsningskultur” der endnu er mange steder i konsulent og coach verdenen. Rigtig mange tror stadig på, at løse problemet giver dig det du ønsker. Livet bliver lettere, når du undgår problemer, men når du vil opnå dine ønsker, skal der endnu mere til.

Det ser ud til, psykologerne og forskerne endelig har indset, at mennesker ikke er et mekanisk system, hvor ”kæden ikke er stærkere end det svageste led”. Mennesker er selvfølgelig et dynamisk system, hvor det er det stærkeste led, der bestemmer styrken. Spørg dig selv: ”Hvem bestemmer hvor langt den teknologiske udvikling kommer – de bedste eller de dårligste forskere?”. Svaret er indlysende.

Formålet med Positiv Psykologi er, at hjælpe mennesker til at blive mere lykkelige – ikke at hjælpe dem til at undgå problemer. Du kan læse meget mere fra grundlæggeren af Positiv Psykologi Dr. Martin E.P. Seligmann i en af sine bøger ”Authentic Happiness”.

Undersøgelser inden for FLOW (der også er et begreb i positiv psykologi) har målt graden af præstation ved forskelligt fokus:
- Fokus på styrker: 36,4 % forbedring i præstation
- Fokus på problemer: 26,8 % nedgang i præstation

Det er resultater der taler for sig selv, og som jeg kan genkende og fornemme fra min egen virkelighed. Både når jeg coacher og træner andre, og derfor er det grundlæggende koncept med at fokusere på styrker integreret i min coaching. Jeg kan ikke tage hele æren for den tilgang. Der hvor jeg har taget min 2 årige uddannelse til Coach, er det ligeledes en helt igennem integreret del af det at coache og udvikle mennesker.

Tilgangen med at fokusere på styrker kan anvendes individuelt, for teams og organisationer. Specielt for teams og organisationer er Appreciative Inquiry (AI) udviklet af Dr. David L. Cooperrider, kendt for fantastiske resultater.

Fordi Positiv Psykologi er fremme i tiden, er der rigtig mange, der taler om det og mener de anvender det i coaching. Desværre taler de mere om det, end rent faktisk at gøre det. For anvendt i Coaching er langt mere end, at sige du skal fokusere på styrkerne. For at det giver fantastiske resultater, skal det gennemsyre hele processen. Ved måden du anvender dit sprog og dine spørgeteknikker. Ved måden du bruger din krop og dine non-verbale signaler mv.

 

HVAD FÅR DU EGENTLIG UD AF COACHING?

Helt grundlæggende kommer det selvfølgelig an på dine ønsker og behov. Coaching udført rigtigt sørger for, at du kan nå i mål uanset hvad. Her er et udsnit af forskellige undersøgelser, der viser hvad du kan få ud af coaching. Bemærk, at disse resultater er ”almindelig” coaching uden at positiv psykologi er blandet ind i. Forestil dig, hvor meget der ville ske, hvis det var ...

Du opnår bedre ledelse:

  • Du øger din personlige effektivitet med 77%
  • Du øger din evne til at lede og motivere med 83%.

Kilde: Kim Görtz, Ph.D., i "Effekt af coaching"

  • Din evne til at nå forretningsmæssige resultater stiger med 62%
  • Du styrker dit lederskab med 78%
  • Du styrker dit team med 82%

Kilde: Coaching Analysen 2005, CBS, DJØF

Du opnår forbedring i dine relationer:

  • 77% oplever bedre relationer til deres overordnede
  • 71% erfarer bedre relationer til deres underordnede
  • 63% oplever bedre relationer til deres kollegaer
  • 37% oplever bedre kunderelationer

Du opnår øget job tilfredshed og resultater:

  • 61% føler sig mere tilfreds i jobbet
  • 52% oplever en reduktion i antallet af konflikter
  • 67% erfarer et øget omfang af teamwork
  • 44% føler sig mere forpligtet over for virksomheden
  • 28% af topledere oplever forbedring af deres præstation med en halv til en million dollers

Kilde: Manchester Inc (nu en del af Right Management Consultants), Undersøgelse af 100 topledere fra Fortune 100-virksomheder.

“If you can see the path laid out in front of you step by step … it´s not your path”.
– Joseph Cambell

 

... få det til at ske ...

Kasper Bas Svendsen

 

 

 
InToPeople v/ Kasper Bas Svendsen - Mail: kasper@intopeople.dk - Tlf.: +45 2611 5355 - Adresse: P. Mogensensvej 14, 3400 Hillerød